Hytteferie
TopCamp Riis Feriepark er ikke kun for gæster med campingvogn eller telt, ferien kan nemlig også nydes i en af vore mere end 60 hytter.
Skal det rigtigt være luksus kan du vælge imellem Lux hytte T1 eller Lux hytte T2 med eget bad og toilet. Vi har også mindre hyttetyper på 15 m² og 10 m². Husk at du kan benytte alle ferieparkens aktiviteter og faciliteter også når du bor i hytte.
Søger du alene overnatningsmulighed er du også velkommen. Alle vores hytter udlejes på døgnbasis, også i højsæsonen.
Vi tilbyder trådløst internet over hele pladsen.
Alle hytter er røgfri. Brug af sengelinned er obligatorisk.
Ved leje af hytte kan du med fordel selv medbringe: sengelinned, håndklæder og viskestykker.
Sengelinned og håndklæder kan også lejes i receptionen. Vi anbefaler forudbestilling.
Morgenkomplet
Som hyttegæst er der nu mulighed for at bestille morgenkomplet - bragt til jeres dør senest kl. 08.00 om morgenen. Bestilling sker i receptionen senest kl. 18.00 dagen før.
Picnickurv
Skal I på udflugt kan der bestilles en picnickurv, som er klar til afhentning næste morgen når turen starter. Ud fra en bestillingsliste vælger I selv hvad der skal i kurven. Bestilling sker i receptionen senest kl. 18.00 dagen før.
|